NØDHJÆLP

ACTIVE CARING KØRER MOD SYD

LEVERER NØDHJÆLP

Active Caring tager imod møbler, tøj, brugsgenstande, skole- og hospitalsudstyr, og sørger for, at det kommer til mennesker, som kan få god gavn af det.

Active Caring bringer håb til mennesker i flere lande igennem nødhjælpsforsendelser. Nødhjælpen bliver uddelt til meget trængende børnefamilier, skole og børnehjem, ældrecentre og børnehospitaler. Frivillige har siden 1991 indsamlet og uddelt nødhjælp til Rumænien. Nødhjælp til trængende var Active Caring’s første projekt, og derfra har det udviklet sig til omfatte mange områder, og oprettet flere projekter igennem årene. Active Caring’s lokalforeninger indsamler nødhjælpen, som bliver sorteret, pakket og transporteret til Rumænien. Udgifterne til transport af nødhjælp til Rumænien bliver dækket ind via Active Caring’s frivillige arbejde fra genbrugsbutikker og loppemarkeder, samt støtte fra medlemmer og andre givere. Antallet af transporter afhænger derfor af overskuddet fra aktiviteterne og de indsamlede midler, men der køres mellem 6-8 transporter om året med nødhjælp.

NØDHJÆLP

GODE BRUGTE TING SØGES!

Der er stadigvæk et stort behov for nødhjælp i Rumænien og Moldova, da de svære omstændigheder ikke har ændret sig meget:

Moldova figurerer som det fattigste land i Europa. Landet er ikke medlem af EU, og langt størstedelen af befolkningen lever i stor fattigdom og lider af mangel på både mad og medicin. De fleste byer har lukket al fjernvarme ned, og befolkningen er overladt til selv til at finde udveje for at klare sig igennem den barske vinter. Mange af husene er i en elendig forfatning og bygget af ler og halm, og når der ikke er penge eller kræfter til vedligeholdelse, kommer det efterhånden til at se katastrofalt ud.

Rumænien er et EU land, men trods det, er der utroligt mange fattige familier. De fattige og udstødte grupper har ikke fået gavn af EU pengene. Den økonomiske krise har gjort de fattiges omstændigheder endnu sværere. De har fået højere priser på madvarer, benzin, diesel og offentlige transportmidler, samtidig med der er en utrolig stor arbejdsløshed.

OPSAMLINGSLAGRE

Active Caring har 3 opsamlingslagere i Danmark, hvor alt udstyr bliver indsamlet, sorteret, pakket og transporteret til Rumænien, Rep Moldova og Ungarn. Active Caring‘s opsamlingslagere er beliggende i Ø. Vandet ved Thisted, Ny Nørup ved Vejle og i Avnbøl ved Sønderborg.

Active Caring, Øster Vandet
Elmholmvej 6
Øster Vandet
7700 Thisted

Indlevering:
Alle dage – følg skiltning

Kontakt: Gunnar Andersen
Telefon: 21 62 94 02
Email:bodilgumse@gmail.com

Active Caring, Avnbøl
Avnbøløstenvej 62
Avnbøl
6400 Sønderborg

Indlevering:
Alle hverdage 9-15

Kontakt: Flemming Philip
Telefon: 70 25 18 12
Email:philip@c.dk

Active Caring, Ny Nørup
Billundvej 31
Ny Nørup
7182 Bredsten

Indlevering:
Onsdag og lørdag, 10-16

Kontakt: Bodil Viftrup
Telefon: 30 42 99 51
Email:bviftrup@gmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required