Frivillig i genbrugsbutikken i Ny Nørup samt Humlebien.
Jeg har siden 2013 arbejdet i Ny Nørup genbrugsbutikken, hvor jeg henter og reparerer ting til genbrugsbutikken. For mig har det været et privilegium at være med til, på denne måde, at hjælpe fattige mennesker i Rumænien og andre steder. Når man med egne øjne har set nøden der, så bliver man tændt for at gøre en forskel. Desuden er det jo meget tilfredsstillende at have noget meningsfyldt at beskæftige sig med, når man er pensionist. Så bliver der ikke tid til at beklage sig så meget over de skrøbeligheder der dukker op hen ad vejen.